I forfatterens SPOR
Vil du med på en unik lydvandring?
De otte litterære lydvandringer i SPOR er lige så forskellige som de forfattere, der har skrevet dem. I anledning af at SPOR bliver lanceret, har du mulighed for at deltage i et særarrangement, hvor du kan opleve lydvandringerne fra projektet SPOR i fællesskab med fortællingens forfatter.
Inden lydvandringen vil forfatteren fortælle om arbejdet med teksten og om sine tanker bag fortællingen. Herefter går vi i forfatterens SPOR og begiver os i fællesskab af sted på lydvandringen – mens vi hver især oplever lydvandringen i vores egne høretelefoner.
Når lydvandringen er færdig, samles vi til en uformel Q&A, hvor du kan stille spørgsmål til forfatteren, mens vi nyder lidt godt til ganen.
Medbring smartphone og høretelefoner.
Vær opmærksom på, at flere af ruterne ikke er egnede for gangbesværede.