Portræt af Rufus Gifford
Voksne

Rufus Gifford: Over Atlanten

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Standard: 180 DKK
Under 26 år: 150 DKK
Sted
Biblioteket Gråsten
Ahlefeldvej 4,
6300 Gråsten
BHJ Salen
Aktuelt foredrag med den tidligere amerikanske ambassadør Rufus Gifford, der med afsæt i sin nye bog "Over Atlanten" reflekterer over USA efter Trumps valgsejr.

Den 8. november 2016 deltog Rufus Gifford i valgarrangementer i København. Han var overbevist om, at Hillary Clinton få timer senere ville vinde valget og blive den første kvindelige præsident i USA nogensinde – og at hans tid som ambassadør i Danmark ville blive afsluttet med en stille og rolig overlevering til Clintons nyudnævnte ambassadør.

Sådan gik det ikke.

Valget af Trump efterlod Gifford i vildrede: Var det Amerika, han så stolt havde fortalt danskerne om, en løgn? Er USA dybest set en fremmedfjendsk og egoistisk stormagt?

Ti år senere er spørgsmålene mere relevante end nogensinde. Ikke kun for USA, men også for Danmark og Europa, der gennem årtier har været uløseligt forbundet med USA militært, kulturelt og økonomisk. 

I erindringsbogen Over Atlanten, der udkom i januar 2026, tager Gifford os med bag kulisserne i amerikansk politik. Fra de håbefulde Obama-år til en ny politisk virkelighed under Donald Trump. Det er en personlig fortælling om forholdet mellem Danmark og USA, om en mislykket demokratisk præsidentkampagne i 2024 – og om remtiden for USA og Europa efter Trump.

Rufus Gifford har spillet en central rolle i demokratiske præsidentkampagner siden Obama. Han har været helt tæt på magtens centrum, og The Atlantic har kaldt ham en “rockstjerne blandt diplomater”.

Som ambassadør i Danmark blev han noget nær danskernes yndlingsamerikaner. Han fortalte vidt og bredt om amerikanske værdier og var med til at tegne et billede at et progressivt og håbefuldt Amerika.

Findes dette Amerika stadig? Og tror Gifford selv på det?

Formand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget Daniel Staugaard byder velkommen.

I samtale med Rie Hededal Nielsen.

Samtalen foregår på engelsk.

Arrangementet er støttet af Fabrikant Mads Clausens Fond.