Artemis II: Den første rejse til månen i over 50 år

10 dage og 1,1 millioner kilometer rundt om månen for hele menneskeheden - i april blev de første mennesker i over 50 år sendt på månemission.

Af biblioteket

Tags

Aktuelt
Official Artemis II Mission Crew Patch / NASA
Den officielle mission patch for Artemis II
Artemis II crew / NASA
Astronauterne ombord Artemis II: Reid Wiseman (commander), Victor Glover (pilot), Christina Koch (misson specialist), Jeremy Hansen (mission specialist)

Natten til den 2. april dansk tid markerede starten på den første bemandede mission mod månen siden Apollo-missionerne i 1960’erne og 1970’erne. Missionen blev en milepæl i menneskets tilbagevenden til månen.

Artemis II: Mennesker tilbage mod månen

I april sendte NASA astronauter tilbage mod månen for første gang i over 50 år. Missionen fik navnet Artemis II og var en del af det nye Artemis-rumprogram, der skal føre mennesket i kredsløb om månen – og senere tilbage til månens overflade.

Artemis II blev den første bemandede mission siden Apollo-programmet (1961–1972) og varede omkring 10 dage. Fire astronauter blev sendt i kredsløb omkring månen om bord på NASA’s rumfartøj Orion, opsendt med Space Launch System (SLS)-raketten.

Missionens formål

Missionens hovedformål var at teste rumfartøjets systemer med mennesker om bord i det ydre rum – under forhold, der minder om en fremtidig månelanding.

På længere sigt er missionen et vigtigt skridt mod etableringen af en fast tilstedeværelse omkring månen. De kommende Artemis-missioner har blandt andet til formål at opbygge rumstationen Lunar Gateway i kredsløb om månen – en slags pendant til Den Internationale Rumstation (ISS).
 

Artemis og Apollo

Navnet Artemis er ikke tilfældigt. I græsk mytologi er Artemis tvillingesøster til Apollon. De første bemandede månemissioner bar navnet Apollo, og derfor er Artemis det naturlige næste skridt i menneskets rejse mod månen.

Rumfart - Fra Apollo til Artemis: En historisk linje

Icon Description

Månemissioner og rumrejser har fascineret menneskeheden i mere end 60 år.
Her ridser vi nogle af de største rummissioner og landvindinger op (eller rettere rumvindinger):

  • 1957 - Sputnik 1
    Verdens første kunstige satellit sendes i kredsløb om Jorden af Sovjetunionen. Rumalderen begynder.
  • 1957 - Sputnik 2
    Rumhunden Laika, bliver det første levende dyr i rummet.
  • 1961 - Det første menneske i rummet
    Jurij Gagarin bliver det første menneske i kredsløb om Jorden.
  • 1969 - Mennesket på Månen
    Apollo 11 lander på Månen 20. juli 1969. Neil Armstrong og Buzz Aldrin går på Månens overflade.
  • 1969-1972 - Apollo-æraen
    Seks bemandede månelandinger gennemføres med Apollo-missionerne (Apollo 11, 12, 14, 15, 16, 17)
    Astronauter indsamler prøver fra Månens overflade og udfører videnskabelige eksperimenter.
  • 1972 - Farvel til Månen (for en tid)
    Apollo 17 bliver den sidste bemandede månelanding i det 20. århundrede.
  • 1981-2011 - Rumfærgernes tid
    USA’s rumfærger bruges til at bygge rumstationer, sende satellitter op og udføre forskning i kredsløb om Jorden.
  • 1998-i dag - Den Internationale Rumstation (ISS)
    Astronauter fra mange lande bor og arbejder i rummet i kortere og længere perioder.
  • 2022 - Artemis I
    Det nye Orion-rumfartøj tester turen rundt om Månen uden besætning.
  • 2026 -  Artemis II
    Mennesker sendes igen i kredsløb om Månen for første gang siden 1972.
  • 2028  -  Artemis III
    Artemis III vil udforske månens Sydpol-område. 
    Astronauternes observationer, prøver og indsamlede data vil udvide vores forståelse af vores solsystem og hjemmeplanet.
  • 2028  -  Artemis IV
    Artemis IVs mål er på begyndelsen af menneskehedens første rumstation, Lunar Gateway, som bliver sat i kredsløb omkring Månen.
  • 2030  -  Artemis V
    Artemis V er den femte planlagte Artemis-mission, og vil transportere mandskab og bygge-elementer til rumstationen Lunar Gateway.
  • 2031  -  Artemis VI
    Månelanding og endnu en transport af elementer til rumstationen Lunar Gateway

Læs mere om astronauterne på missionen

Icon Description

Ombord på Artemis II vil der være fire besætningsmedlemmer:

Reid Wiseman - Commander 
Biografi hos NASA

Victor Glover Pilot
Biografi hos NASA

Jeremy Hansen Mission Specialist
Biografi hos Canadian Space Agency

Christina Koch Mission Specialist
Biografi hos NASA

 

Jeg var bare et barn i folkeskolen, da Apollo-programmet sluttede, og jeg husker, hvordan jeg så månelandingerne sammen med mine klassekammerater og var så fascineret, så nysgerrig, så inspireret.
Apollo fik verden til at stoppe op og kigge – og jeg tror, at Artemis vil gøre det samme.
Verden vil stoppe op og kigge op i undren, med nysgerrighed og føle en følelse af stolthed og opnåelse.
-Christina Koch - Mission specialist